Sanne Hoffmann
Direktør
Sanne Hoffmann er magister i klassisk arkæologi fra Københavns Universitet (2011) og ph.d. fra Århus Universitet (2019). Hun har været projektforsker og postdoc ved Antiksamlingen på Nationalmuseet, og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Hun har deltaget i flere arkæologiske feltprojekter, primært i Grækenland på de danske projekter i Piræus og Kalydon, men også på Cypern, i Italien, Ukraine og Danmark – både over og under vand. Sannes primære forskningsområde er græsk kult, med et særligt fokus på dedikationer og ritualer samt strukturering og brug af det hellige rum. Hun arbejder i øjeblikket på publiceringen af sin ph.d.-afhandling, og er samtidig en del af projektet ”I Gudindens Bolig”, der genskaber Athana Lindia-helligdommen på Rhodos i en virtuel rekonstruktion.
Rasmus Sevelsted
Vicedirektør
Rasmus er ph.d. fra Københavns Universitet og har været ansat som postdoc ved Cambridge University og Københavns Universitet, inden han kom til DIA.
Hans forskning drejer sig om æstetik og kunstteori, særligt kunstens og poesiens rolle i Platons tænkning, og Platons betydning for senere europæisk poetik og æstetisk teori. Han er i øjeblikket ved at afslutte en monografi om kunst og æstetisk teori i Platons Staten.
Rasmus har desuden publiceret om 1800-tallets hellenisme og Platons reception i tysk og dansk teori (især i Kierkegaard), og han har udgivet om og undervist i græsk poesi og filosofi, æstetisk teori, køn og seksualitet samt oversættelse og oversættelsesteori. Han har oversat flere græske forfattere til dansk, bl.a. Platon og Sappho. Hans forskning ved Det Danske Institut i Athen undersøger idéen om Grækenland i 1800-tallets tyske æstetikteori,og hvordan forestillingen om Grækenland og græsk skønhed prægede danske romantiske intellektuelle og digtere i 1800-tallet og frem.
John Lund
Arkæologisk konsulent & Enbom Fellow
Magister i klassisk arkæologi (1977) og Bachelor i Grækenlandsstudier (2013) fra Københavns Universitet, hvor han blev dr.phil. i 2016. – John Lund har siden 1997 været seniorforsker ved Antiksamlingen på Nationalmuseet og har deltaget i arkæologiske feltprojekter i Grækenland, på Cypern, i Tunesien og Tyrkiet.
Panagiotis Athanasopoulos
Carlsberg Fellow
Panagiotis Athanasopoulos, Carlsberg Fellow (fra 1. februar 2020)
BA (2005) i Arkæologi fra Thessali Universitet (2005) og MA (2008) i maritime arkæologi fra University of Southampton. Siden 2005 har Panagiotis Athanasopoulos været arkæologisk medarbejder og viceprojektleder af Zea Harbour Project i Piræus (DIA), og fra 2012 har han arbejdet som digital arkivar ved Agora-udgravningerne i Athen (ASCSA). I 2013 blev han viceprojektleder af Lechaion Harbour Project – et samarbejde mellem Undervandseforatet, DIA og Københavns Universitet under ledelse af Dr. B. Loven and Dr. D. Kourkoumelis. Derudover har han arbejdet på en række maritime og landbaserede projekter i Grækenland og udlandet.
Panagiotis’ primære forskningsfokus er antikke havne i det østlige Middelhavsområde, herunder samspillet mellem landskab, hav og havnekonstruktion/arkitektur. Han arbejder i øjeblikket på en interdisciplinær publikation af de dansk-græske udgravninger i Lechaion, Korinth med fokus på anvendelsen af træ i havnekonstruktionen.
Benjamin Pedersen
Carlsberg Fellow
Benjamin Pedersen er cand.mag. (2013) og ph.d. (2018) fra Syddansk Universitet på en afhandling om universalhistoriens ophav, natur og udvikling i hellenistisk historiografi (Universal Historiography: A Study in the Advent, Nature, and Development of Ancient Universal History).
I årene efter var han postdoc ved Syddansk Universitet og University of Glasgow støttet af Danmarks Frie Forskningsfond om den antikke græske lokalhistorie (Polis Histories and Local Identities: Historiographical and Philosophical Innovations in the Age of Glocalization, c. 400-200 BCE). Projektet søgte at skabe en mere fundamental forståelse af hvordan historikere skabte en kollektiv identitet omkring den græske bystat som historisk og politisk institution, og hvordan en sådan lokal identitet blev forankret i en ny global virkelighed i det 4. og 3. århundrede f.Kr.
I 2024 og 2025 er han tilknyttet Det Danske Institut i Athen med et forskningsprojekt støttet af Carlsberg om Aristoteles’ indflydelse på hellenistisk historieskrivning (Philosophizing History: The Impact of Aristotelian Thought on Hellenistic Historiography). Projektet undersøger hvordan filosofiske ideer og koncepter påvirkede den efterfølgende historieskrivning, og hvordan forbindelsen mellem filosofiske innovationer og den historiske udvikling ændrede historiografiens natur i den hellenistiske periode.
Kirsten Brinkmann Sørensen
Bogholder
Kirsten har en kandidatgrad i biokemi fra Københavns Universitet. Hun har boet i Grækenland siden 1994. Kirsten har arbejdet på Athens Universitet og derefter i den private sektor med indsamling, behandling og analyse af sundhedsdata og senere med kundeservice.
Hun har været ansat på Det Danske Institut som bogholder siden 2019. De primære arbejdsopgaver er bogføring og regnskab. Derudover tager hun sig af administrative opgaver i forbindelse med ansættelser ved Instituttet og dets feltprojekter. Vedligeholdelse af ejendomme og kommunikation med stipendiater på Instittuttet er også blandt Kirstens arbejdsopgaver.
Niki Bouras
Administrator
Niki has been administratively employed at DIA since September 2013.
Being raised bilingual by a Greek father and a Danish mother both countries feels for her as homelands. Living in both countries has given her the opportunity to obtain a wide understanding of the cultural, structural and general differences in both countries, which helps in her daily communication and administrative work and in general to build the necessary bridges in order to launch projects, advice our residents or to build networks.
Beside working at the Institute, Niki has her own law practice. All communication regarding her legal practice, should be send to her privately at nikibouras@gmail.com
Joanna Thanasi
Servicemedarbejder i H14 og H12
Joanna har været ansat på Instituttet siden 2012 og er ansvarlig for langt de fleste af Instituttets receptioner. Herudover varetager hun rengøringen af såvel den administrative bygning som gæsteboligerne i Herefondos. Sammen med sin mand Maksi besøger de derfor de respektive værelser en gang om ugen hvor de skrifter sengetøj og gør rent.
Joanna taler flydende græsk og albansk og en anelse engelsk.
Maksi Thanasis
Servicemedarbejder i H14 og H12
Maksi har været tilknyttet instituttet siden 2012 men er fastansat fra 2018. Maksi er manden med de mange kasketter der foretager stort set alt forefaldende arbejde. Han er vores vicevært, gartner og udgør sammen med sin hustru Joanna den anden halvdel af servicepersonalet i Herefondos hvor de sammen varetager rengøringen i såvel den administrative bygning som i gæsteværelserne.
Maksi taler flydende græsk og albansk.
Anna Triantou
Servicemedarbejder i M1
Anna varetager vedligeholdelsen og rengøringen i Maggina-bygningen og besøger således de respektive gæsteværelser en gang om ugen for at gøre rent. Anna taler flydende græsk.
Søren Dietz: Direktør 1992-97
Mogens Pelt: Seniorstipendiat (SHF) 1993-96
Sanne Houby-Nielsen: Seniorstipendiat (Carlsbergfondet) 1994-95
Signe Isager: Direktør 1997-2000
Inge Nielsen: Forskningslektor (Carlsbergfondet) 1998-2000
Peter Vejleskov: Forskningsadjunkt (Carlsbergfondet) 2000-2002
Jørgen Mejer: Direktør 2001-2003
Jonas Eiring: Vicedirektør 2002-2004
Panagiota Goula: Kulturattaché 2004-2005
Jesper Tae Jensen: Vicedirektør 2004-2007
Erik Hallager: Direktør 2004-2010
Sine Riisager: Vicedirektør 2008-2012
Rune Frederiksen: Direktør 2010-2015
Søren Handberg: Amanuensis 2012-2015
Birgit Olsen: Amanuensis 2016-2019
Nicolai von Eggers Mariegaard: Carlsberg Fellow 2017-2020
Kristina Winther-Jacobsen: Direktør 2015-2020
Antonia Pilarinos: Communications & Cultural Liaison 2019-2022
Kaspar Thormod: Vicedirektør & Carlsberg Fellow 2019-2022
Christos Tsakas: Carlsberg Fellow 2019-2022
Mogens Pelt: Direktør 2020-2024