Kalydon

image

Location

Kalydon

Funded By

Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet, Generalkonsul Gösta Enboms Fond og Carlsbergfondet.

Started

2001

Status

Ongoing

information

Instituttet påbegyndte i 2001 et stort arkæologisk feltprojekt i oldtidens Kalydon i Aitolien. Kalydon ligger ca. 8 kilometer i luftlinie fra Chalkis, på vestsiden af Varassova bjerget i retning mod nutidens provinshovedstad Mesolonghi.

Kalydon by 2001-2005

Projektet blev ledet af Instituttets tidligere direktør, dr.phil. Søren Dietz i samarbejde med Maria Stavropoulou-Gatsi og Ioannis Moschos fra eforatet i Patras. Senere blev projektet administrativt overført til den nyoprettede administration i Mesolonghi med Maria Stavropoulou-Gatsi som efor.

Det mytologiske Kalydon spiller en afgørende rolle i Homers Iliade og den vigtige helligdom for Artemis Laphria lidt udenfor bymurene og et Heroon med tilknyttet palaestra blev, af samme grund, undersøgt af den danske arkæolog Frederik Poulsen, den græske arkæolog Konstantinos Rhomaios (for det arkæologiske selskab i Athen) og arkitekten Ejnar Dyggve i årene 1926 til 1935. De nye undersøgelser er således en fortsættelse af et tidligere dansk/græsk samarbejde, denne gang med fokus på byen selv.

Allerede det første år blev en del ressourcer dog anvendt på at undersøge et anlæg syd for helligdommen for Artemis, en struktur, som var kommet for dagen i hælene på et stort vejprojekt i 60’erne, og som var blevet sporadisk publiceret under betegnelsen Bouleuterion, dvs. et rådhus. Udgravningerne viste, at anlægget, i hvert fald i Hellenistisk tid, var et teater (med rektangulært orchestra) med plads til omkring 5000 tilskuere. Udgravningerne af dette anlæg blev genoptaget i 2011 under ledelse af instituttets daværende direktør, Dr. Rune Frederiksen.

Flere forskellige metoder blev anvendt ved undersøgelserne af selve byen. Allerede det første år startede en landmåler de topografiske opmålinger af byen, bymurene og de synlige rester af terrassemure og bygninger. Byen indenfor murene blev gået igennem af et hold studerende, som opsamlede og optalte genstandsmateriale fra overfladen (survey), keramik, tegl, metal, vævevægte etc. og to russiske geofysikere gennemførte over flere kampagner, geomagnetiske undersøgelser af området med fine resultater. Endeligt blev der udgravet dele af en peristylbygning og en velbevaret keramikovn i den såkaldte nedre by, ligesom en større del af byens akropol blev udgravet. En mindre undersøgelse i den centrale del af byen gav beskedne oplysninger om anvendelsen af beboelseskvarteret. Geologiske undersøgelser fastlagde oldtidens kystlinie som lå mere end hundrede meter længere ude i vandet end i dag, og fastslog at området mellem byen og havet var opfyldt med laguner i oldtiden.

Byen indenfor murene omfattede ca. 35 hektar (350.000 m2 ) hvoraf akropolen udgør 10%. Undersøgelserne har givet et godt billede af byens udseende i oldtiden og funktionen af de forskellige kvarterer. Den vigtigste bygning i den nedre by var formentlig peristylhuset med søjleomkranset gård, hvor der er foregået atletikøvelser og kampe. I et stort hjørnerum var der en kult for den anatoliske gudinde Kybele med marmorskulptur, røgelsesbrændere, figuriner af ler, lamper og mønter. Genstandene i rummet blev fundet næsten som de stod og lå da taget faldt ned i midten af 1. årh. e.Kr. På akropolen var der en helligdom allerede i det 6. årh. f.Kr.

Udgravningerne blev sponsoreret af Ny Carlsbergfondet og Generalkonsul Gösta Enboms Fond. Publikationen var sponsoreret af Carlsbergfondet.

Området

Området

Marmorskulptur af den anatoliske gudinde Kybele og en løve

Marmorskulptur af den anatoliske gudinde Kybele og en løve

Kalydons Teater 2011-2014

I perioden mellem 2011 og 2014 gennemførte Det Danske Institut i samarbejde med Eforatet for Forhistoriske og Klassiske Antikviteter i Aitoloakarnania og Lefkada arkæologiske udgravninger af det antikke teater i Kalydon. Feltarbejdet blev ledet af den tidligere efor Dr. Olympia Vikatou og Dr. Rune Frederiksen, tidligere direktør for Det Danske Institut (fig. 1). Teatret blev oprindeligt opdaget i 1967 under opførelsen af en ny hovedvej, hvor et mindre område de nederste sæderækker i koilon blev udgravet af Euthemios Mastrokostas. Udgravningerne blev genoptaget i årene mellem 2001 og 2003 af den tidligere direktør for Det Danske Institut, Dr. Søren Dietz, i samarbejde med Lazaros Kolonas og Maria Stavropoulou-Gatzi fra det græske antikvæsen.

Koilon består af 31 sæderækker, hvor de nederste ni rækker danner 90-graders vinkler i hjørnerne, hvilket skaber et firkantet orkester (fig. 2). Denne opbygning er usædvanlig for antikke græske teatre, som typisk har cirkulære orkestre og halvcirkelformede tilskuepladser. Den særprægede udformning af koilon kunne tyde på, at teatret har haft to forskellige byggefaser. Det anslås, at teatret kunne rumme omkring 5.600 tilskuer, hvilket er betydelig flere end byens estimerede befolkning. Scenebygningen består af en to-etagers bygning i baggrunden og en lavere proskenion-bygning med ti halvsøjler i jonisk stil foran. På hver side af proskenion førte ramper op til logeion (scenen) (fig. 3).

Keramik fundet under udgravningerne viser, at scenebygningen blev opført engang omkring midten af det 3. århundrede f.v.t., og scenebygningens arkitektoniske design stemmer da også overens med dateringen af andre kendte monumenter i samme design. Udgravningerne viste også, at folk boet i eller brugt teatret til andre formål, efter det ikke længere blev brugt som teater. Teatret blev til sidst forladt i begyndelsen af det første århundrede f.v.t.

Figur 1.

Figur 1.

Figur 2.

Figur 2.

Figur 3.

Figur 3.

Akropolis-Laphrion 2013-

Siden 2015 har det Danske Institut og Eforatet for Forhistoriske og Klassiske Antikviteter i Aitoloakarnania og Lefkada videreført samarbejdet om udforskningen af det antikke Kalydon under ledelse af Dr. Olympia Vikatou (efor 2011-2024) og Dr. Søren Handberg fra Universitetet i Oslo. I denne periode har feltarbejdet hovedsageligt været rettet mod nye udgravninger på byens akropol, gennemførelse af en topografisk rekognoscering, som havde til formål at dokumentere alle synlige kulturarvsmonumenter i området, samt at foretage nye undersøgelser i Artemis Laphria-helligdommen og Heroon lige uden for byen, som blev undersøgt af Frederik Poulsen og Konstantinos Rhomaios in 1920-30’erne.

Udgravninger på Kalydon’s akropol (2013-2016)
Under udgravningerne på byens akropol blev et privathus fra hellenistisk tid (3.-1. årh. f.v.t.) udgravet og dokumenteret. Samtidig blev der gennemført en mindre undersøgelse af befæstningsmuren, som omkranser akropolishøjen. Huset, som ligger på en af flere terrasser nedenfor den øvre akropol, består af fire rum og en indre gårdsplads (fig. 1). I et rum i den nordlige ende af huset blev der fundet et stort askelag sammen med et rektangulært ildsted og kogekeramik til madlavning. På gårdspladsen var der blandt andet to ovne og et stenfundament til en kornsilo. En mindre del af jordlagene bag befæstningsmuren blev også udgravet i samme periode. Her blev der udgravet en stor mængde finvarekeramik, som kan dateres fra slutningen af det 8. til begyndelsen af det 5. århundrede f.v.t. Samtidig blev der fundet spor efter metalværksteder. Keramikken fra udgravningerne ved befæstningsmuren tyder desuden på, at befæstningsmuren blev opført i begyndelsen af det 5. århundrede f.v.t. Alle disse fund viser med al sandsynlighed, at akropolen var beboet allerede i byens tidlige periode.

Topografisk undersøgelse (2015-2018)
Denne omfattende topografisk rekognoscering af det antikke Kalydon dokumenterede og registrerede alle synlige antikke kulturarvsmonumenter indenfor det arkæologiske område. Kortlægningen og registreringen inkluderede også udarbejdelsen af et nyt, detaljeret topografisk kort over den antikke by (fig. 2). Undersøgelsen dækkede et område på mere end 634.080 kvadratmeter, herunder hele den befæstede by og helligdomsplateauet vest for byen, samt betydelige områder uden for bymurene, der aldrig tidligere var blevet registreret. Det topografiske kort blev oprettet ved hjælp af en række forskellige opmålingsmetoder, herunder avancerede digitale opmålingsværktøjer og dronefotografering. I alt blev 777 individuelle monumenter og andre arkæologiske levn registreret, herunder hele huse og gader, arkitektoniske blokke fra offentlige bygninger, antikke stenbrud og grave.

Figur 1. Luftfotografi af det hellenistiske hus på akropolen (foto: S. Handberg).

Figur 1. Luftfotografi af det hellenistiske hus på akropolen (foto: S. Handberg).

Figur 2. Kort over den antikke by Kalydon (Ill. N. Michaelides, S. Handberg, S. Müth-Frederiksen)

Figur 2. Kort over den antikke by Kalydon (Ill. N. Michaelides, S. Handberg, S. Müth-Frederiksen)

Nye undersøgelser i Artemis Laphria-helligdommen og Heroon (2020-2025)
Forskningsprojektet "Reinvestigating Kalydon's Laphrion Hill" gennemfører nye undersøgelser i Artemis Laphria-helligdommen og Heroon uden for byens vestlige byport. Disse to områder var de vigtigste udgravningssteder under det græsk-danske feltarbejde i 1920'erne og 1930'erne (fig. 3-4). Projektet omfatter en grundig genundersøgelse af helligdommens topografi og historiske udvikling, herunder geofysiske undersøgelser, systematiske arkæologiske udgravninger, digital dokumentation og brug af moderne videnskabelige analyser. Et af projektets centrale målsætninger er at integrere data fra udgravningerne fra 1920-30’erne med data fra de nye undersøgelser, som anvender de nyeste metoder og teknikker fra naturvidenskaben.
En kritiske gennemgang af tidligere antagelser og konklusioner har resulteret i ændringer i datering og identifikation af nogle af de vigtigste bygninger og monumenter i helligdommen. For eksempel står det klart, at indgangen til helligdommen, i modsætning til tidligere fortolkninger, endnu ikke er blevet identificeret. Det er også tydeligt at der selv efter de omfattende udgravninger i 1920'erne og 1930'erne stadig er betydelige områder i helligdommen, der endnu ikke er blevet udforsket arkæologisk. De nye undersøgelser har blandt andet ført til identifikationen af et større offerdepot med brændte dyreknogler, der dateres til den arkaiske periode (7.-6. århundrede f.v.t.), betydelige spor af tidlig-mellemhelladisk (ca. 2200-1500 f.v.t.) tilstedeværelse i området, samt en ny kronologisk ramme for helligdommens overordnede udvikling. Mindre omfangsrige undersøgelser i Heroon har ført til en ny datering af tidspunktet for opførelsen af bygningskomplekset imod slutningen af 3. årh. f.v.t. (fig. 4). Projektet omfatter også begrænsede udgravninger af udsmidningslagene fra udgravningerne i 1920'erne og 1930'erne for at besvare bredere spørgsmål om kvantitative skævheder i det arkæologiske kildemateriale (sampling bias).

Feltarbejdet har modtaget økonomisk støttet fra Carlsbergfondet og Augustinus Fonden og udføres i samarbejde med Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Universitetet i Oslo.

Figur 3. Den sydlige ende af helligdommen på Laphrionhøjen (Ill. N. Michaelides)

Figur 3. Den sydlige ende af helligdommen på Laphrionhøjen (Ill. N. Michaelides)

Figur 4. Heroon bygningskomplekset (foto: N. Michaelides)

Figur 4. Heroon bygningskomplekset (foto: N. Michaelides)

image
image

Contact Person

Søren Handberg

Førsteamanuensis / Associate Professor, Dept. of Archaeology, Conservation and History, University of Oslo

image