Det Minoiske Kydonia, Khania

image

Location

Khania

Funded By

The Institute for Aegean Prehistory og Gunvor & Josef Anérs Stiftelse.

Started

2010

Ended

2015

Status

Complete

information

De græsk-svensk-danske udgravninger (GSDE) af det minoiske Kydonia, Khania

De græsk-svensk-danske udgravninger ( GSDE ) af det minoiske Kydonia, Khania

I 2010 blev de gamle græsk-svenske udgravninger på Kastelli-højen i Khania tilknyttet det Danske Institut iAthen. Direktør for udgravningen er den tidligere rigsantikvar, Dr. Yannis Tzedakis, med Dr. Ann-LouiseSchallin (Det Svenske Institut) og Dr. Erik Hallager (Det Danske Institut) som ansvarlige for hhv. densvenske og danske side. De gamle udgravninger af det minoiske Kydonia har fritlagt Khanias historiegennem 5000 år og vist, at bebyggelsen har været kontinuerlig bortset fra en 400-års periode fra slutningenaf bronzealderen (ca. 1150) til slutningen af den Geometriske tid (ca. 725), da folk vendte tilbage til stedet ogbosatte sig i ruinerne fra den minoiske bebyggelse.
De vigtigste opdagelser gjaldt den seneste del af bronzealderen, den senminoiske periode (ca. 1500-1150),hvor – helt enestående for Kreta – syv bebyggelsesfaser kunne dokumenteres. Et af de vigtigste fund fradenne bebyggelse var fundet af Linear B tavler, som på Kreta i øvrigt kun kendes fra paladset i Knossos.Disse tavler blev fundet i det endelige ødelæggelseslag af en stor og vigtig bygning fra senminoisk IIIA:2 / IIIB:1 perioden (ca. 1350-1250 f.Kr.). En af tavlerne kunne bevise, at Dionysos blev opfattet som engud allerede i den græske bronzealder, og tavlerne var produceret i nøjagtig samme tradition som tavlerne fraKnossos, hvis datering endnu er usikker.

Linear B tavlerne

Hovedformålet med de fornyede GSDE-udgravninger er at undersøge bygningen med Linear B tavlerne, såvidt den moderne bebyggelse tillader. Det er naturligvis projektets håb, at der vil blive fundet yderligereLinear B tavler, men lige så vigtigt er det at forstå betydningen af en af de vigtigste bygninger, der endnu erregistreret på Vestkreta, set i en større minoisk sammenhæng. Projektet er fem-årigt med treudgravningssæsoner med sideløbende bearbejdning og to sæsoner til videre studier af materialet ogpublicering.
Den første udgravningssæson i 2010 blev ledet af Dr. Erik Hallager og Dr. Maria Andreadaki-Vlazaki. Dengav betydningsfulde resultater i form af imponerende arkitektur, keramik med bl.a. importeret italiensk seglsten, en unik amulet i klippekrystal, en bronzekniv, klumper af et sjældent blåt farvepigment og en stormængde dyreknogler, hvoraf nogle kan have stammet fra ofringer.

Den første sæson blev sponsoreret af The Institute for Aegean Prehistory og Gunvor & Josef Anérs Stiftelse.