På denne side har vi samlet information for besøg i Athen, både for skoleklasser og for andre der skal besøge museer og sites i forbindelse med undervisning eller forskning.
Det Danske Institut i Athen modtager i samarbejde med Den Danske Ambassade i Athen hvert år besøg af skoler og gymnasieklasser fra Danmark. Vi præsenterer Instituttets virke, og ambassaden holder oplæg om situationen i Grækenland. For yderligere information om mulighederne for et sådant besøg og oplæg se ambassadens hjemmeside.
Billetter til museer og seværdigheder bestilles elektronisk frade græske myndigheder. Man skal desuden have en tilladelse til at vise elever og andre grupper rundt på stederne. Proceduren for begge dele, kan man læse mere om nedenfor.
En særlig procedure gør sig gældende for gruppebesøg på Akropolismuseet: Før besøget skal en e-mail sendes til groupbookings@theacropolismuseum.gr med oplysninger om antal deltagere (fordelt på henholdsvis elever og lærere), samt dato og tidspunkt for besøget. Herefter modtager man i en mail en kode, som man skal oplyse når man ankommer til museet. Det er vigtigt at man har fulgt proceduren. Uden en bestilt gruppetid risikerer man at blive afvist.
Undervisningsinstitutioner skal erhverve sig billetter til diverse arkæologiske sites og museer elektronisk direkte fra de græske myndigheder. Det kræver desuden en særlig tilladelse fra de Græske Myndigheder at vise elever eller andre grupper rundt på museer og sites. En sådan guidetilladelse skal man søge om gennem Det Danske Institut. Vi forventer at proceduren ændres, således at ansøgning om guidetilladelse sker sammen med bestilling af de elektroniske billetter, men indtil vi har modtaget svar herom, anbefaler vi at søge om guidetilladelse gennem Det Danske Institut. Vejledninger til både elektroniske billeter og guidetilladelse findes herunder.
Information om græske museer, monumenter og arkæologiske områder findes på det græske kulturministeriums hjemmeside. Her kan man finde priser og åbningstider for de enkelte områder. De fleste steder er åbne fra morgen til sen eftermiddag og billetpriser ligger på mellem 5 og 20 euro.
Følgende dage er der gratis adgang for alle:
Der er lukket følgende dage:
Museer og arkæologiske områder kan dog være lukkede på andre tidspunkter. Bemærk også, at Akropolis kan være lukket på grund af høje tempraturer om eftermiddagen om sommeren. Hold dig opdateret her.
EU-borgere over 65 år kan opnå adgang til reduceret billetpris mod forevisning af legitimation.
Det Danske Institut i Athen kan hjælpe med ansøgning om frikort, som giver gratis adgang til statslige museer og arkæologiske områder. Bemærk at de græske myndigheder har restriktioner på udstedelsen af frikort, hvorfor ansøgningen skal være velbegrundet og tage udgangspunkt i et konkret projekt, der nødvendiggør gentagne besøg til museer og arkæologiske områder.
Fordi udstedelsen af frikort er underlagt restriktioner, skal ansøgningen om frikort begrundes i din mail, gerne i et konkret projekt.
Frikort udstedes udelukkende til indehavere af en universitetsgrad indenfor fagene:
· Arkæologi
· Historie
· Arkitektur
· Museologi
Ved ansøgning om frikort (udstedes for 3 år ad gangen) skal eksamensbevis i statsautoriseret oversættelse til græsk fremsendes til Det Danske Institut i Athen sammen med 2 ens pasbilleder (navn skal noteres med blokbogstaver bag på fotografierne).
Instituttet videreformidler ansøgningen til de græske myndigheder og der må påregnes en ekspeditionstid på ca. 3 uger. Derfor skal ansøgningen med bilag være Instituttet i hænde senest 1 måned før ankomst.
Instituttets direktør Sanne Hoffmann viser rundt