Finding Old Sikyon
Den antikke græske polis Sikyon lå på den Peloponnesiske nordkyst, mellem de to poleis Korinth mod øst og Pellene mod vest. Det var et berømt kunst- og håndværkscentrum, især kendt for skulptur og maleri, fra den arkaiske periode til slutningen af 4. årh. f.v.t. I 303 f.v.t. erobrede den makedonske general Demetrios Poliorketes byen og flyttede den til et nyt sted tæt på, hvorfra den bedre kunne forsvares. Denne hellenistisk-romerske by, placeret på et plateau mellem de to floder Asopos og Helisson, har været kendt gennem amerikanske og græske forskeres arbejde siden det 19. århundrede. Hvor den arkaiske og klassiske by lå frem til slutningen af det 4. årh. f.v.t. har derimod været usikkert frem til for ganske nyligt. Den kunne antages at have ligget på sletten nordøst for plateauet, med dens akropolis på det plateau hvor den senere hellenistiske by blev grundlagt, og en separat havn. På sletten mellem plateauet, de to floder og havet, er der i forbindelse med nødudgravninger fundet levn fra klassisk tid på flere forskellige steder, såsom huse og dele af en nekropol.
Fra 2015 til 2021 blev et tværfagligt projekt udført, med henblik på at identificere og analysere det Gamle Sikyon, herunder dets specifikke beliggenhed, bystrukturen, bebyggelsesstrukturer og den materielle kultur. Projektet blev udført som et samarbejde mellem Eforatet for Korinth (repræsenteret ved Dr. Konstantinos Kissas), Nationalmuseet i Danmark (repræsenteret i 2015 ved Dr. Rune Frederiksen og i 2016-2021 ved Dr. Silke Müth-Frederiksen), Det Danske Institut i Athen (repræsenteret ved direktørerne Dr. Kristina Winther-Jacobsen og Dr. Mogens Pelt) og Institut for Geovidenskab ved Christian Albrechts Universitet i Kiel (repræsenteret ved Prof. Wolfgang Rabbel). Projektet var generøst financieret af Carlsbergfondet med bidrag fra Generalkonsul Gösta Enboms Fond og Nationalmuseet i Danmark.
Projektet fokuserede på hele sletten mellem plateauet, hvor den hellenistiske by lå, de førnævnte to floder og kysten (fig. 1.). Den første projektperiode i 2015 og 2016 var primært dedikeret til ikke-invasive forskningsmetoder (figs. 2.-3.): telemåling (ved Dr. Jamieson Donati), systematisk intensiv overfladeundersøgelse (ved Dr. Kristina Winther-Jacobsen/DIA), flere former for geofysiske undersøgelser (ved Prof Wolfgang Rabbel/ Kiel Universitet og Dr. Burkart Ullrich/Eastern Atlas, Berlin) og geologiske boreprøver (ledet af Dr. Wieke de Neef/Gronningen Universitet). Disse undersøgelser havde til formål at identificere lokationen og omfanget af det Gamle Sikyon, dets bystruktur og særlige træk og områder. Fra 2017 til 2019 blev udgravninger udført med henblik på at udforske de strukturer, der blev identificeret ved de ikke-invasive undersøgelser, for at indhente kronologisk information og få et større materielt vidnesbyrd på det urbane og kulturelle liv i det arkaiske og klassiske Sikyon. Disse udgravninger blev kombineret med arkæobotaniske studier (ved Kyriaki Tsirtsi/Cypern Universitet, Nicosia) og geoarkæologiske overfladeundersøgelser for at finde stenbrud og transportruter for de forskellige stenarter brugt i byen (ved Dr. Chris Hayward/Edinburgh Universitet). En udvidet studiesæson i 2021 inkluderede ekstra mikromorfologiske, arkæolozoologiske og bio-antropologiske studier (ved Dr. Myrsini Gkouma/Wiener Lab, Athen; Dr. Alfred Galik/Austrian Academy of Sciences og Mette Arenfeldt/Museum Sønderjylland) samt nogle afsluttende seismiske undersøgelser i havneområdet.
Fig. 1: Det Arkaisk-Klassiske Sikyons placering på sletten og det Hellenistiske-Romerske Sikyon på plateauet (Google Earth/G. Giannakopoulos)
Fig. 2: Arkæologiske overfladeundersøgelser i det nordvestlige område af det Gamle Sikyon (S. Müth-Frederiksen)
Det Gamle Sikyons placering blev identificeret i den sydvestlige del af sletten, tæt på plateauets skråninger (fig. 1.) og omfanget af bosættelsen såvel som dets urbane mønster kunne defineres. Det var en selvgroet, sammenhængende bosættelse, der ikke desto mindre inkluderende et gademønster med visse regelmæssigheder og nogle tættere såvel som mere tyndt bebyggede områder.
Strukturer fra den arkaiske by blev identificeret under den centrale del af den klassiske by. Flere gravpladser blev identificeret rundt om byen, og den separate havnebebyggelse ved kysten, inkluderede et ca. 20 m bredt havnebassin eller kanal opdaget ved geofysiske undersøgelser.
Forskellige arkitektoniske strukturer og monumenter blev afdækket under udgravningerne, såsom en stor klassisk bygning ovenpå arkaiske grave, inklusiv en lille gravkult, sammen med hvad der sandsynligvis var offentlige eller kommercielle spise- og drikkeaktiviteter (fig. 4.), et sent klassisk/tidligt hellenistisk gravmonument med rester af en dekoreret arkitektonisk facade, og grave udstyret med rige gravgaver, mellem- og højtrangerede private huse, forskellige værksteder, store landbrugskomplekser og mulig offentlig arkitektur.
Analyseringen af byens materielle kultur afslørede en selvstændig keramikproduktion i det Gamle Sikyon og afdækkede beviser for levende handelsforbindelser, især med Korinth og mod det østlige Middelhav. Kortlægningen af stenarterne omkring Sikyon viste at der var rige årer af de mere almindelige stenarter i det Sikyonske landskab, men at den bedste kalkstensvariant blev importeret fra den korinthiske egn. Igennem identifikationen af plantearter og den mad der groede og blev indtaget i Sikyon, kan forsyningssystemet antages at have været baseret hovedsageligt på en subsistensøkonomi, snarere end udvidet import og eksport af planter. Den som udgangspunkt sunde, men også søde Sikyonske kost afspejles i de antropologiske karakteristika for skeletterne i det Gamle Sikyon, hvis helbredstilstande, sygdomme og gennemsnitlige levetid er indenfor normalen for denne periode i Grækenland.
Derudover tilføjede projektets udforskninger også ny information om erobring, opgivelse og genetablering af den gamle by på plateauet, og den langsigtede beboelsescyklus for sikyonerne fra den Neolitiske periode og frem til moderne tid, med gentagende ændringer mellem plateauet og sletten. Resultaterne fra projektet er i øjeblikket under udgivelse.
Se Dr. Rune Frederiksens fortælle om udgravningerne på Carlsbergkonferencen januar 2016
Fig. 3: Resistivitets og seismiske målinger i sommeren 2015: landskabsstier (W. Rabbel)
Fig. 4: Dronebilleder af den Klassiske bygning i Udgravningsfelt 3A fra sydøst (S. Müth-Frederiksen)
Projektet har huset 5 ph.d.-projekter:
- Nadia Maria Kristensen: The Abandonment and Relocation of Old Sikyon in 303 BCE. An Analysis of Formation Processes and Ceramics (Københavns Universitet, Danmark)
(forsvaret 2021) - Katharina Rusch: Geophysical Prospection of Archaeological Sites on the Northern Peloponnese, Greece (Christian Albrechts Universitet Kiel, Tyskland)
(forsvaret 2022) - Kyriaki Tsirtsi: Agricultural and Domestic Practices in Classical Sikyon: Evidence from the Archaeobotanical Remains and Utilitarian Pots (Cypern Instituttet, Nicosia, Cypern)
(forsvaret 2022) - Zoe Spyranti: Architecture and Design of Private Space in Classical Sikyon (Kreta Universitet, Grækenland)
(I proces) - Giorgos Giannakopoulos, Classical Pottery from Sikyon: the fine wares (Kreta Universitet, Grækenland)
(I proces)
